Parterapi
Her kan du læse om parterapi og de par-forløb, som jeg tilbyder
I parterapi arbejder vi med de ting, der er akutte for jer lige nu,- kommunikation, konflikthåndtering, reaktionsmønstre, grænser, forventninger, aftaler, omsorg, kærlighed, drømme og seksualitet. Ofte spiller gamle mønstre en større rolle end vi er bevidste om, - og vi trækker os fra hinanden, selvom vi længes efter kontakt. I parterapi er der plads til at I er to forskellige individer med hver jeres dagsorden, hver jeres længsler og fortid. I samtalerne arbejder vi med at skabe et miljø for jer, hvor I kan blive bedre til at lytte til hinanden og takle hverdagen . Hvor ømhed, leg og kærlighed igen kan få plads og hvor de aftaler I laver med hinanden holder. Det er jer der sætter rammerne for hvordan jeres parforhold skal se ud, men ofte spiller forventninger, normer og samfundsidealer også en rolle. Men her, - i terapien, er der mulighed for at kigge på dette, og frigøre jer frr hvad man “bør”, og istedet skabe lige netop det forhold der passer jer.
Parforløbet
Måske mærker du, at I havner i de samme konflikter igen og igen i dit parforhold. Seksualiteten går i hårdknude og det kan være svært at bevare nærheden. I dette forløb finder I et rum til at løse konflikter og finde ind til et mere levende og varmt kærlighedsforhold. Her ser vi nærmere på den “bagage” I slæber med hjemmefra og på jeres tilknytningsmønstre. Sammen udvikler vi jeres personlige “værktøjskasse” til at åbne jeres samliv op, med ny forståelse og ømhed for hinanden. Her bruger vi tid på, at I lytter på hinandens historie og længsler, - og finder ind til, hvorfor sammestød og miskommunikation opstår for jer. Seksualitetens flyder ofte frit det første år, men når forelskelsens slør løftes, ser vi det ægte menneske, med den emotionelle bagage, de har slæbt med sig fra barndommen. Og her bliver det ofte svært. Men det er her den virkelige mulighed for at udvikle sig, og fordybe sig i kærligheden ligger.
Jeg har altid været meget optaget af hvordan vi finder et sprog til at tale om lyst og længsler i parforholdet, og derfor har jeg også fordybet mig i arbejdet med forskellige måder at skabe kreative kærlighedsrelationer på. Derfor har jeg - som du også kan læse i introduktionen- en stor erfaring som terapeut i at støtte par, der praktiserer BDSM, kink, polyamori eller som befinder sig i LGBTQ+ verdenen. Men lige meget hvor I befinder jer, er dette parforløb en gylden mulighed for at styrke jeres forhold, få en klarere kommunikation og åbne op for dybere lyst og nærhed.
Parterapi
Antal: 6 session
Længde: 90 min pr. gang
Pris: 6600 kr
Kommunikation og følelser
Dette par-forløb handler om hvordan I kommunikerer med hinanden. Her får I en brugbar værktøjskasse til at forstå hinandens kommunikation, og at udtrykke følelser, lytte til hinanden og bygge forståelse op helt fra bunden. Her ser vi på hvordan man typisk “forskanser sig” i hver sin lejr, hvorfor man taler forbi hinanden, misforstår og ofte hører noget andet end der bliver sagt fordi vi føler os truet.
Antal: 4 sessions
Tid: 90 min pr. gang
Pris: 4400 kr.